Sådan holder du et langdistanceforhold i live
Takket være internettet er verden mere forbundet end nogensinde før. Det betyder også, at der opstår flere og flere langdistanceforhold. Historisk har der dog været en ærgerlig tendens til at langdistanceforhold ikke virker. Måske kan vores nye, globaliserede verden sætte en stopper for det? I dag findes der i hvert fald mange måder at holde et langdistanceforhold i live.
Sidens indhold
Kommuniker hyppigt
For eksempel er det blevet nemmere end nogensinde før at kommunikere med hinanden. Man kan nemt og billigt sende en SMS, skrive en mail eller sågar videochatte. Mange af de muligheder gør det langt nemmere at vedligeholde et langdistanceforhold, end det var for 30 år siden. Nu kan du trods alt holde en normal samtale med din partner dagen lang, og I kan sågar stirre hinanden ind i øjnene gennem webcams, hvis I er til den slags.
Planlæg aktiviteter sammen
Selvom det er blevet ganske nemt at kommunikere, er det dog ikke altid nemt at huske i en travl hverdag. Selvom det ikke virker særligt romantisk, kan det derfor være en god ide at skemalægge kommunikation og aktiviteter sammen. På den måde er I sikre på, at det sker, selvom I ikke bare kan lave noget spontant.
Det kan være noget så simpelt som at snakke over video i en time. Det kan dog også være, at I arrangerer jeres egen ugentlige bogklub eller spiller et online spil sammen. Det er alt sammen gode muligheder for at snakke sammen og have det sjovt, selvom man ikke fysisk er sammen. Du kan sikkert komme på masser af eksempler, der vil passe langt bedre ind i jeres langdistanceforhold.
Skriv breve
De mange gode muligheder for at kommunikere online betyder dog ikke, at man helt bør undgå en romantisk klassiker: Brevet. Der er bare noget helt særligt ved at vente spændt på at modtage et brev fra sin partner, indånde deres duft og læse deres håndskrift.
Derudover er der også en masse større erklæringer, som måske er nemmere at komme ud med via brev en per SMS. Hvis mange af jeres samtaler foregår i små tekstbidder, kan det være svært at tage parforholdet til det næste niveau af intimitet. Den slags kan et godt brev helt sikkert hjælpe med. Selv hvis du ikke finder det nødvendigt, er et godt brev bare en kærlig og romantisk gestus, der viser, at du vil bruge tid på din partner. De vil i hvert fald helt sikkert gemme og skatte dit brev.
Husk at mødes fysisk
I sidste ende er der dog ikke noget, der slår det at mødes fysisk med sin partner. Det kan man dog hurtigt glemme, når der er så mange andre muligheder for at snakke sammen. Det er dog netop ned ad den sti, mange langdistanceforhold går for langsomt at dø bort.
Derfor bør I også huske at møde fysisk for at holde gnisten i live. Afhængigt af, hvor langt I bor fra hinanden, kan det selvfølgelig være mere eller mindre dyrt og besværligt. Så snart I mødes, vil du dog helt sikkert opleve, at det er det hele værd.
Der er også andet i livet end parforhold
På den anden side kan et langdistanceforhold også ende med at spise rigtig meget af din tid. Derfor bør du også huske, at der er andet i livet end parforhold. Hvis du bruger al din tid på dit langdistanceforhold, er det så meget desto værre, hvis det alligevel går i vasken. Derudover er der også risiko for, at du kvæler forholdet. Et langdistanceforhold er altså en svær balancegang mellem at glemme hinanden og at kvæle forholdet. Når det lykkes, er det imidlertid det hele værd.
Datingformer:
Seniordating
Sexdating
Homodating
Sugardating
Transdating
Lesbisk dating
Cougardating
Ejeroplysninger:
Firmanavn: Digital Asset Group ApS
CVR-nummer: 41300434
Adresse: Fredericiagade 13F, 1., 9000 Aalborg
E-mail: kontakt@datingtjek.dk
Bemærk: Vi tager forbehold for eventuelle fejl i vores indhold og gør opmærksom på, at siden er reklamefinansieret.
